Navnet Asbjørn

Det tidligere Friplejehjemmet Tornby skiftede i juli 2024 navn til Friplejehjemmet Asbjørn, Tornby, efter at Rederiet Asbjørn A/S donerede tre millioner kroner som navnesponsorat til færdiggørelsen af byggeriet. Friplejehjemmet Asbjørn er en del af Hjørring-området og repræsenterer en vigtig investering i den lokale velfærd.

I forbindelse med navnesponsoratet udtalte formanden for friplejehjemmets bestyrelse, Peter Skovgaard:

Vi er meget glade og dybt taknemmelige for sponsoratet, der sikrer, at vi undgår kompromiser og kan opføre et fremtidssikret plejehjem af højeste kvalitet. Rederiet Asbjørn deler de værdier, som ligger til grund for tankerne bag Friplejehjemmet Asbjørn.

Rederiet Asbjørn ejes af brødrene Roi Magnussen og Fride Magnussen, samt Fridi Magnussens søn Nikolaj Magnussen. Rederiet driver det pelagiske fiskefartøj HG 265 Asbjørn og har kontor i Hirtshals, tæt på Hjørring. Familien stammer oprindeligt fra Færøerne, men flyttede til Danmark i 1989, da brødrenes far, Asbjørn Magnussen, blev ansat som skipper på fiskefartøjet Strømeg.

Fridi Magnussen, direktør for rederiet, udtalte i forbindelse med navnesponsoratet:

Vi ønsker at støtte den store, ihærdige indsats, der er blevet gjort for at etablere Friplejehjemmet Asbjørn i Tornby, og vi vil samtidig vise, at vi som ansvarlig virksomhed tager et socialt ansvar, som både ledelse og medarbejdere kan være stolte af.

Navnet Asbjørn stammer fra det skandinaviske drengenavn, der har rødder i nordisk mytologi. Navnet er sammensat af ordene As (den nordiske gud) og bjørn og symboliserer styrke og velsignelse fra guderne.