Om støtteforeningen

Friplejehjemmet Asbjørn i Tornby har en støtteforening, som vi håber, at du/I har lyst til at blive en del af.

Støtteforeningen for Tornby Friplejehjem har pr. 1. november 2024 over 400 medlemmer. Foreningens formål er at støtte Friplejehjemmet Asbjørn og dets værdier, samtidig med at vi bakker op om de frivilliges indsats og aktiviteter, som skaber glæde for både beboere og pårørende. Desuden arbejder støtteforeningen på at indsamle midler til aktiviteter og nyanskaffelser, der kommer beboerne til gode.

En af støtteforeningens vigtigste opgaver er at søge økonomisk støtte hos fonde til ekstraordinære aktiviteter for beboerne. Mange fonde lægger vægt på, hvor mange medlemmer foreningen har, når de vurderer ansøgninger.

Vi gør opmærksom på, at støtteforeningen kan modtage arv, som er fritaget for arveafgift. Du kan læse mere om dette her Testamente

Bemærk dog, at kontingentet på 100 kr. ikke kan trækkes fra i skat.

Bliv medlem her
Bliv medlem
Facebook-side

Følg Støtteforeningen Tornby Friplejehjems arbejde på vores Facebook-side:

Generalforsamling

Støtteforeningen afholder generalforsamling hvert år i februar. Indkaldelse udsendes i god tid forinden.